En aften i jazzklubben

Det var en af de der fredage, hvor København var indhyllet i en svag tåge, og gadelygternes skær blandede sig med nattens puls. Jakob havde set frem til denne aften i ugevis. Jazzklubben, som lå gemt i en lille gyde på Vesterbro, var kendt for sine intime koncerter og hyggelige atmosfære. Han havde planer om at mødes med nogle venner, lytte til noget fantastisk musik og måske nyde en drink eller to.

Jakob ankom tidligt for at sikre sig en god plads. Klubben var allerede begyndt at fyldes med folk, der småsnakkede og grinede. Lyden af instrumenter, der blev stemt, fyldte rummet og skabte en forventningsfuld stemning. Jakob hilste på bartenderen, en venlig fyr ved navn Mads, og bestilte en øl. Mens han stod ved baren, lod han blikket glide rundt i lokalet. Han elskede den rustikke indretning med gamle plakater, mørkt træ og de små borde med levende lys.

Et sted i baghovedet begyndte Jakobs mave at knurre. Han havde haft en travl dag og var gået glip af aftensmaden. Men som én, der led af cøliaki, var han altid forsigtig med, hvad han spiste. Han havde før oplevet de smertefulde konsekvenser af at indtage gluten, og det var ikke noget, han ønskede at gentage. Han vidste, at det kunne være en udfordring at finde noget spiseligt på en jazzklub.

“Hey Jakob!” råbte en af hans venner, Martin, og slog ham på skulderen. “Kom og sæt dig med os.”

Jakob sluttede sig til sine venner ved et af de små borde tæt på scenen. De næste par timer forsvandt i en malstrøm af smukke melodier, improvisationer og intense soloer. Bandet spillede med en passion, der fangede alles opmærksomhed, og Jakob nød hvert øjeblik.

På et tidspunkt midt i koncerten gik Jakob tilbage til baren for at få en ny øl. Mads, bartenderen, kiggede op og smilede. “Mere øl?”

“Ja, tak,” svarede Jakob. “Og noget at spise, hvis I har noget glutenfrit?”

Mads blinkede til ham. “Du er heldig i aften. Vi har netop fået glutenfri pita på menuen. Vil du prøve en?”

Jakob kunne næsten ikke tro det. “Virkelig? Det lyder fantastisk! Jeg vil meget gerne prøve en.”

Mens Mads forberedte pitaen, kunne Jakob mærke en følelse af lettelse og glæde skylle ind over ham. Det var sjældent, at han fandt steder, der imødekom hans kostbehov så perfekt. Han havde ofte følt sig begrænset og uden mange muligheder, men her, midt i en jazzklub, havde han fundet noget, der var sikkert for ham at spise.

Da Mads stillede tallerkenen foran ham, tog Jakob en bid og smagte på den varme, bløde pita fyldt med friske grøntsager og saftig kylling. Smagen var himmelsk, og han kunne ikke lade være med at smile bredt.

“Tak, Mads. Det her er virkelig lækkert,” sagde Jakob oprigtigt.

“Det glæder mig at høre,” svarede Mads. “Vi prøver altid at have noget for alle vores gæster.”

Jakob vendte tilbage til sine venner med sin pita og øl i hånden. De fortsatte med at nyde musikken og hinandens selskab, og Jakob følte en dyb tilfredshed. Han var omgivet af gode venner, vidunderlig musik og nu også mad, han kunne spise uden bekymringer.

Da aftenen nærmede sig sin slutning, og bandet spillede deres sidste nummer, lænede Jakob sig tilbage og tænkte på, hvor perfekt aftenen havde været. Det var ikke bare musikken og selskabet, men også den lille gestus af at kunne få noget så simpelt som en glutenfri pita, der havde gjort hele forskellen.

For Jakob var det mere end bare en aften på en jazzklub. Det var en påmindelse om, at selv midt i en travl verden, hvor man ofte kunne føle sig overset, var der øjeblikke af venlighed og forståelse, der gjorde en stor forskel.

Registreringsnummer DK 374 077 39