715.18b Freetime Old Dixie Jass Band

Frokostjazz lørdag den 27. oktober 2018

Freetime Old Dixie Jassband blev grundlagt i 1971, og her 47 år senere, spiller 3 af grundlæggerne stadig for fuld skrue i orkestret. ”Uniformen” har siden starten været de let genkendelige hvid- og blåternede skjorter.

Freetime Old Dixie Jassband er også kendt for dets egen Freetime-Sound, som har bragt dem fans over det meste af Europa fra deltagelse i talrige festivals og klubkoncerter. Som et kuriosum kan nævnes, at det næsten er et familieorkester, idet den ene af de to grundlæggerbrødre Piet og Jaap de Wit nu også har sin søn Pieter de Wit med i bandet på trommer. Jaap de Wit på bas, sax og sousafon vil også være kendt fra bandet The Revivalists, hvor i øvrigt en anden søn er bandleader.

Når de besøger os i oktober måned kommer de lige fra deres anden tourné i år i England. Publikum kan glæde sig til en dejlig oplevelse med et engageret band i den rigtige revival stil.

Orkestrets medlemmer er:

Jos Reijnhout – trompet

Rob Vlam – trombone og vokal

Harm Hiligers – klarinet

Piet de Wit – banjo

Pieter de Wit – trommer

Jaap de Wit – kontrabas, bas sax og sousafon